Er du nysgerrig (nok)?
En af mine unge klienter, som startede på mit personlige udviklingsforløb, havde rigtig svært ved at finde sig tilrette i den hverdag, hun var i.
Tanker som disse fyldte
- Hvorfor var hun drænet, træt og overvældet?
- Hvorfor kunne hun ikke være nok for de andre?
- Hvorfor følte hun, at hun ikke slog til, ikke var “sig selv” – eller den hun (inderst inde) vidste, hun kunne være?
Hun følte sig usikker.
Utilstrækkelig.
Og havde bare ingen energi.
Hovedet kørte på højtryk, med tanker – der blev til flere tanker, som var svære at stoppe igen.
Det var svært at få lavet lektier og afleveringer. Svært at koncentrere sig i skolen, og orkede ikke meget, når hun havde fri. Hun var så træt hele tiden, at ingenting blev som hun ønskede, det skulle være. Selvom hun kæmpede for det.
Hun var kommet dertil, at der skulle ske noget nyt, men vidste ikke hvordan. Hun havde en drøm om noget …
Den var bare gemt væk. Glemt. I en tro på at hun ikke var tilstrækkelig. Ikke var der nok for andre.
Den var gemt væk i en gøren – hun kæmpede så meget, gjorde så meget, i forsøget på at finde melodien i hverdagen. Konstant prøvede hun at tænke sig til de løsninger, hun ikke selv kunne se eller forme.
“Jeg følte mig af og til meget usikker og havde mange høje forventninger til mig selv. Jeg søgte hjælp, fordi jeg altid har haft en drøm om at blive den der selvsikre, stærke, selvbevidste og modige kvinde, det bedre menneske der hviler i sig selv, og pigen der ikke kun ser det gode i andre, men også sig selv”.
Udviklingsforløbet starter
Hun mødte troligt op hver gang – vi gik ture sammen ved skov og sø, alt imens vi snakkede ind i alle kroge af hendes hverdag – og ikke mindst: hvordan ville hun have, at denne hverdag skulle se ud i stedet?
I fællesskab gik vi ind i en undersøgende fase – med nysgerrighed og åbent sind – hvad var det, der gjorde, at hun havde det så skidt, og hvordan kunne vi skrue på nogle knapper, så hun kunne komme til at føle sig fri, glad, stærk og selvsikker?
- Vi snakkede om hendes tankemønstre – hvordan ser man lige på tingene – og kan man se anderledes på det – med “nye lette briller”, der var knapt så “tunge”?
- Vi kiggede på hendes daglige rutiner, hendes måde at reagere, være og gøre ting på – var der noget, der kunne gavne hende mere?
- Hvad fik hun energi af at lave – hvem i hendes omgivelser, gav hende energi?
- Hvordan brugte hun hendes helt særlige styrker – som person og menneske? Kom de i spil – på den gode måde? Og var der nogle andre, der skulle trænes?
- Følelser – hvordan var det lige med dem? Hvad kunne man også gøre, når de overvældede en og alle de svære følelser fyldte?
Med nysgerrighed og øvelse skabes mod – på mere
Når man kigger nysgerrigt og undrende, med kærlige øjne på det der er, så kan det være nemmere at finde ro i at “sådan er det nu” – på trods af at det kan være rigtig hårdt.
Men det betyder ikke, at det er definitionen på dig. Nej. Det er sådan det er lige nu, ud fra det perspektiv og udgangspunkt du har. Men det kan ændres.
Det kan det ved at øve at gøre noget nyt. Det kan være skræmmende, men med nysgerrigheden i fokus afprøvede hun nye måder at håndtere ting på, for at se, om det virkede bedre for hende.
Hun begyndte også at mærke efter, hvad hendes krop fortalte hende. Ved at være nysgerrig og lytte til egne behov – og handle derefter.
Var hun træt – tog hun en pause – i stedet for at “kæmpe” videre. Hun mindede sig selv om at det er ok med pauser, ok at lade op for at bevare og skabe sit overskud (måske du kender den “indre chef”, der hele tiden minder dig om at du liiige skal gøre lidt mere … eller måske du kan have en ide om at pauser er “spildtid” og definerer dig som doven?).
Lige så stille fik hun energi til at gøre mere af det hun ville.
Hun øvede sig i at gøre – og tænke – på en anden måde – på trods af at det er svært.
“Hele tiden vil man jo støde på ting, hvor man føler man falder lidt af hesten. Men forløbet har gjort, at jeg handler med det samme på ting der påvirker mig, ser indad, og vælger hvad der er bedst for mig selv.”
Undervejs i forløbet blev hun mere og mere nysgerrig på sig selv. Nysgerrig på, hvor langt hun kunne tage sig selv – og forme det, som hun inderst inde vidste, var der.
Den unge kvinde, der var stærk, selvsikker og selvbevidst.
Læs her, hvordan hun selv beskriver, det forløbet har givet hende:
“Jeg har fået et kæmpe kendskab til mig selv ved dette forløb. Forløbet har været med til at ændre hvordan jeg ser på mig selv, hvordan jeg tackler og håndtere ting der skræmmer, påvirker eller bekymrer mig. Generelt har jeg fået en mere positiv tilgang til alt i livet, selvom alle dage ikke er ens, så tvivler jeg ikke længere på mig selv og ved hvad jeg er værd”.
Tænk sig, hvad nysgerrighed – og viljen til at gøre og se tingene på en ny og anderledes måde kan føre med sig …
Hun fik skabt et solidt ståsted for sig selv, en ballast, der gav hende tillid til – og tro på – at hun kan klare det, hun fremover møder på sin vej (selvom det kan være svært).
“Fremtiden kan altid lyde lidt skræmmende, fordi man ikke ved, hvad der venter en. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal klare de forhindringer der kommer, med den positive indstilling og tro jeg har fået på mig selv.”
Skab plads til det svære
Lad dette være en inspiration til at lyse på de steder, hvor det kan være svært. Og tro på, at der kan gøres noget andet … for det kan der altid.
Der er ikke en formel, der kan passe alle. Et sæt af leveregler, vi bare kan tage til os. Derfor er nysgerrighed så vigtig, for det er dig, der kender sig selv bedst. Og dig, der skal tage de vigtige skridt i en anden retning.
Vær nysgerrig.
På dig selv.
Og hjælp dit unge menneske på samme måde.
Har I har brug for hjælp til at træne nysgerrigheds-musklen, har jeg lavet en e-bog med lette øvelser og spørgsmål, som sætter gang i dit unge menneskes nysgerrighed og hjælper med at skabe mere af det han/hun ønsker – frem for det modsatte.
Kærligst
Katrine