b8f9xh21om3mxmv0yvne64689qx8ao

Hvordan har din søn/datter det med sig selv?

Har han/hun svært ved fx. at

  • Tage imod ros?
  • Fremhæve, når han/hun har gjort noget godt?
  • Være stolt over en præstation?
  • Kigge i spejlet og se noget positivt?

 

Selvbillede – selvværd og selvtillid

Ovenstående er tegn på et negativt selvbillede – og i selvbilledet gemmer sig både selvtillid og selvværd.

Selvtillid kan beskrives som opfattelsen af at have tillid til noget vi gør. En præstation eller andet gøremål. Følelsen af, om vi kan klare det vi skal. Og har en tro på, at det nok skal gå.

Selvværdet kan hæftes op på følelsen af, om man føler sig god nok, som man er. Altså sig selv som person – uafhængigt af præstationer.

De to behøver ikke gå hånd i hånd. Du kan godt have en god selvtillid, men et dårligt selvværd.

 

Er jeg god nok?

Mange unge lider under et dårligt selvværd. Og de kan også meget nemt komme til at hæfte deres selvværd op på deres præstationer.

Dvs. at de føler sig kun gode nok, når de har præsteret godt eller lykkedes med en opgave, en eksamen, scoret i en fodbold- eller håndboldkamp etc. 

De er så at sige afhængige af “ros” og anerkendelse udefra – en præstation der gør, at de føler sig anerkendt og set – alt efter hvad de gør.

Det er en farlig vej at komme ind på, for det betyder, at vi gør os selv afhængige af at skulle præstere for at føle os gode nok. Og finder ikke følelsen af at være god nok i os selv.

 

Selvværdet er grundlæggende for vores trivsel

Selvværdet giver os gode følelser og bærer os fremad – når det er godt. Når selvværdet er godt, er det meget nemmere at stå imod, når tingene bliver svære. Der vil være en anden tillid til sig selv og tro på, at det nok skal blive godt igen. Dvs man har lettere ved at komme sig over udfordringer og forhindringer på sin vej, end hvis ens kerne, ståsted, ikke er så stærkt.

 

Det handler ikke om de andre – men om os selv

Al forandring starter indefra. Vi bygger op indefra. Derfor er det så vigtigt for mig, at de unge og stressede, jeg hjælper, har sig selv med, i det de gør.

Ofte når vi har det svært, så er det fordi vi gør noget, der er imod vores egne værdier og hvad vi tror på og har brug for som mennesker. 

Eller at vi konstant sammenligner os med andre.

Vi kan holde os selv tilbage, kæmpe for at få anerkendelse via vores handlinger, knokle for at få “præstationerne” i hus for at “jagte” følelsen af at være gode nok. 

Vi glemmer simpelthen at lytte til, hvad der er rigtigt for os selv, og forsøger at leve op til ydre krav, omstændigheder og påvirkninger, som måske ikke er et match til os.

Men der er tusindvis af måder at gøre tingene på. 

Vores egen måde er god nok! 

Og hvis vi vil leve en hverdag, hvor vi er glade og tilfredse, er vi nødt til at handle i overensstemmelse med vores egne følelser og behov.

 

Hvad er vigtigt?

Hvordan skal du være – og gøre – for at du får følelsen af at være god nok – som dig?

Er du helt ærlig og tro over for dig selv? 

Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke – og hvorfor?

Det er nogle af de spørgsmål, vi behandler og arbejder med undervejs i et coachingforløb.

For vi har det der skal til:-) 

Nogle gange, skal det bare lige pakkes ud.

Tilliden til os selv skal genskabes – og modet kommer derfra.

Og med modet – der skabes:-)

 

Hvad kan du, som forælder, gøre?

Elsk dit unge menneske. Lige som han/hun er. Vis det:-)

Snak om alt andet end skole, lektier og alt det, der skal huskes og gøres.

  • Hvordan har du det lige nu? 
  • Du ser glad ud i dag – hvad rører sig? 
  • Hvordan var det, at …?

Bare vær der. 

Lav ting, der ikke har noget med præstationer eller andet at gøre.

Men noget der er hyggeligt og sjovt. Grin sammen. 

Anerkend dem for alt hvad de er. 

Som menneske.

Fordi han/hun er som han/hun er. 

Bare fordi:-)

 

Hvad kan de unge selv gøre?

Det er vigtigt selv at begynde og stille spørgsmålstegn, hvis alt ikke er som det skal være. For så skal der gøres noget andet.

Det er vigtigt at blive opmærksom på, hvad de gør af gode ting – også som mennesker. 

Skabe kontakt til de gode følelser gennem fx. taknemmelighed. Øve sig i at se de gode ting man gør/er i løbet af dagen – og skrive det op inden sengetid. Det skaber positive følelser og tanker – også i søvnen.

Vær nysgerrig på, hvad han/hun tænker om tingene. Opfattes tingene negativt? Umuligt? Svært?

En bevidsthed om – hvad kan jeg selv gøre, for at føle mig bedre tilpas, som jeg er, er starten på forandringen. Det kommer ikke af sig selv.

Vi er nødt til at være mere af det, vi ønsker – indeni – før vi kan gå ud og blive mere af det i hverdagen.

 

Nytårsforsæt

Ofte prøver vi at fremtvinge noget nyt med nye vaner. Nytårsforsætter er et rigtig godt eksempel. Vi har et ønske om at være noget andet, gøre noget andet, og laver vanerne om i et forsøg på – gennem nye vaner – at skabe den forandring.

 

For mange lykkes det ikke. Hvorfor? 

Fordi de ikke har det indre arbejde med sig. Det essentielle for forandring. Dine tanker. Om dig. Dit billede af dig selv.

Og her kommer selvbilledet ind. Det skal skabes. Dyrkes. Tænkes. Øves.

Før det bliver sådan – som en ny grundlæggende måde at være på. 

Det starter indeni. I dine tanker. Derfor er det så essentielt at starte (udviklings-)rejsen her.

Og skabe fokus på det du ønsker, frem for det du ikke ønsker.

På den måde bliver forandringen så meget lettere.

  • Om det er selvværdet der halter.
  • Stressen der har taget over.
  • Glæden der mangler.
  • Ensomheden der fylder.
  • Eksamen der skræmmer.

Så starter det indefra. Dig.

Hvad tænker du egentlig om dig selv? Hvad fortæller du dig selv dagligt?

 

Skab et fantastisk år – med det rette selvbillede

Skal 2024 være året, hvor du eller dit unge menneske får ændret på det selvbillede, der spænder ben for det du gerne vil – og måske har prøvet at ændre på flere gange?

 

Så book en

 

Jeg ønsker dig et fantastisk år – med alt, du ønsker at skabe:-)

Kærligst

Katrine